Røverborgen

Tidligere kaldtes Harridslevgaard for ”røverborgen” og det siges, at slottet, som dengang var en borg, i middelalderen har været tilholdssted for sørøvere. Man formoder at kystlinjen på den tid gik helt op til Harridslevgaard, så man havde et fint udsyn over havet. På de udvendigt anbragte jernkroge på slotstårnet, hang man lygter for at narre skibene til at tro at det var et fyrtårn, hvorefter de ubarmhjertige røverne hurtigt kunne stige ombord og røve alt hvad man kunne. Til sidst var der dog så mange klager over røverriddernes færden, at kongen ved list fik alle ombragt.

Vikingehelten Palnatoke og Svend Tveskæg

Sagnet går på, at den fynske vikingehelt Palnatoke har ejet Harridslevgaard, som dengang i 900-tallet var en borg. På Harridslevgaard opfostrede Palnatoke sin fostersøn Svend Tveskæg, der var uægte søn af Harald Blåtand.

Da Svend blev voksen, udfordrede han sin far for at få anerkendelse og arveret, men fik det ikke. Palnatoke kæmpede sammen med sin fostersøn, og Svend besejrede sin far og blev konge under navnet Svend Tveskæg. Palnatoke rejste videre ud i verden og grundlagde Jomsborg.

Men ifølge historien på Fyn blev Palnatokes jordiske rester begravet i den gamle rundhøj, som vi i dag kalder Palnatokes Høj. Det siges også, at der engang var en underjordisk gang mellem borgen og højen, så det var lettere at flygte, hvis man skulle blive omringet af fjender.

Palnatokes Høj ligger kun 400 meter fra det nuværende Harridslevgaard. Højen kan ses fra Odensevej.

Kronen

'Haræslef' nævnes helt tilbage i Kong Valdemars Jordebog af 1231 som hørende under kronens slotte.

Den ældgamle middelalderborg, der hørte under Kronen med få afbrydelser indtil 1560, har været hjemsted for en række af Danmarks konger og dronninger.

Harridslevgaard var i Kronens ejerskab indtil 1327, hvor den svenske prins Erik Valdemarsen, barnebarn af Erik Plovpenning (1216-1250), arvede Harridslevgaard og andre ejendomme efter sin mor.

Senere kom Harridslevgaard igen under den danske Krone, og under Margrethe 1. (1353-1412) og Erik af Pommern (1382-1459) blev Harridslevgaard og adskillige fynske sogne og herreder pantsat til den tyske adelsmand Berneke Skinkel.

Harridslevgaard forblev under Kronen indtil 1560, hvor Jørgen Svave overtog den. Han havde tidligere forlenet gården sammen med mere end tyve tilhørende fæstegårde. En af hans sønner, også ved navn Jørgen Svave, solgte gården i 1589 til Breide Rantzau.

I 1589 overtog kongens rigsråd og statholder, Breide Rantzau, den daværende middelalderborg, som han nedriver, og i 1606 står den nuværende renæssancebygning færdig i tre stokværke og med det store ottekantede trappetårn ud til slotsgården.

Hovedportalens sandstensplader mellem de to sandstensskulpturer, som man ser ved indgangspartiet til slottet, bærer Breide Rantzaus og hans tre hustruers navne samt byggeåret 1606. Hovedbygningen har svungne, sandstensafdækkede gavle og karnapper, ligesom den smykkes af liljeformede ankerhoveder i smedejern. En af lejlighederne i Nordfløjen er opkaldt efter Breide Rantzau.

I en senere periode fremstod slottet med hvidkalkede mure, men er nu ført tilbage til de oprindelige røde munkemursten, og Harridslevgaard står igen som i renæssancen, som om historiens og tidens tand er gået uberørt hen over den stolte bygning.

De adelige

Breide Rantzaus søn, Cai Rantzau, arvede Harridslevgaard og efter Cai Rantzaus død blev hans enke Anne Lykke ejer af herregården. Senere indgik Anne Lykke i et forhold til Christian den 4.s ældste søn, pris Christian, hvilket førte til anklager, herunder forbindelser til troldkvinden Lamme Heine og Anne Lykke blev fængslet. Trods sine anklager blev hun løsladt i 1627 og giftede sig efterfølgende med Knud Ulfeldt. Anne Lykke har ligeledes en af lejlighederne i Nordfløjen opkaldt efter sig.

Anne Lykke og Cai Rantzaus datter, Sophie Rantzau, ægtede i 1631 Laurids Ulfeldt, som ejede Egeskov Slot. Efter Sophie Rantzaus død i 1635, fortsatte Laurids Ulfeldt som ejer af Harridslevgaard Slot, men ved hans død i 1659 kom den igen tilbage til Anne Lykkes slægt. Under Laurids Ulfeldts ejertid i 1656 besøgte Frederik 3. (1609-1670) Harridslevgaard og slottets riddersal er efterfølgende blev kaldt Kongesalen for at bevare mindet om det kongelige besøg.

Efter en turbulent periode hvor Harridslevgaard havde forskellige ejere arvede Christiane Hoppe slottet fra sin mand, Hans Jessen Lassen, som døde efter kun 5 års ægteskab. Christiane skabte Harridslevgaards storhedstid med Danmarks største stutteri, et stort mejeri og et succesfuldt landbrug samt en blomstrende smuk slotshave. Herefter er mere og mere jord dog solgt fra i forbindelse med skiftende ejerskab over slottet.

Fra 1829 til i dag

I 1829 skiftede Harridslevgaard ejerskab og blev solgt til Andreas Erich Heinrich Ernst Bernstorff-Gyldensteen fra Gyldensteen. I løbet af de næste 150 år var slottet i perioder beboet med bestyrer-familier eller det stod tomt. I 1963 valgte Carl-Johan Bernstorff at sælge hovedbygningen (slottet) og haven til Frank Nicolajsen samtidig med at avlsgården og jorden forblev en integreret del af Gyldensteen-godset. Frank Nicolajsen, antik forhandler og anerkendt kunstsamler, indledte en gennemgribende istandsættelse

I løbet af 1980'erne skiftede Harridslevgaard igen hænder og blev solgt til familien Schimko der fortsatte restaureringen og indrettede slottet som deres privat hjem. Schimko familien ejede Harridslevgaard indtil 2023.

Slottet har løbende gennemgået renoveringer og den imponerende riddersal på 400 kvm, i hele slottes længde og bredde, er nu den største i privat ejerskab i landet. Middelalderkælderen, en af de ældste strukturer på Nordfyn, indeholder smukke hvælvinger og det imponerende køkken.

I dag er Harridslevgaard Slot i privat eje under ejendomsselskabet Harridslev A/S, som ejes af Christian Stadil.

Slottet står stadig som et markant vartegn, synligt fra vejen, og fortsætter med at vække renæssancen til live igen og være en levende del af Danmarks historie.

Åndelig aktivitet

Det siges bl.a. at vikingesagnhelten Palnatoke hjemsøger Harridslevgaard og spøger ved nattetid omkring Palnatokes Høj.

Men der er også mange andre åndelige aktiviteter– flere tidligere ejer og personer, om har haft sin gang på Harridslevgaard, siges at hjemsøge slottet og dets mange smukke og unikke rum.

Christiane Hoppe var ejer af Harridslevgaard fra 1740 til 1769 og spillede en central rolle i herregårdens glansperiode. Hun skabte en blomstrende æra med et stutteri, der eksporterende heste til Østrig, Frankrig og Italien, et omfattende mejeri og et yderst succesfuldt landbrug. Foged Niels Hunderup bidrog til denne succes, men han var langt fra populær i modsætning til Christiane. Han blev anklaget for bedrageri og at have snydt bønderne for penge. Desuden var han kendt som en streng og ondskabsfuld mand som styrede alt og alle med hård hånd.

Niels Hunderup gjorde sin søster, som var husholderske på slottet gravid, og graviditeten gjorde ham så rasende, at han bandt hende til sin hest og trak hende hen over slotspladsen og markerne i fuld galop, en handling som resulterede i, at han på yderst brutalvis slog sin søster ihjel.

Efter Niels Hunderups død gik rygter om, at han ikke fandt hvile i himlen. Mange påstod at have set ham vandre omkring sit gamle kontor på sin grå hest, og flere har igennem tiden fortalt, at man kan høre lyden af hove mod brosten ude på slotspladsen.

Forsøg fra præster på at få ham til at hvile i fred viste sig resultatløse, indtil en vedholdende kapellan endelig formåede at mane ham til hvile ”for evigt”. Dog siges det, at Niels Hunderup stadig spørger på Harridslevgaard og at man forsat mærker den dårlige energi i tårnet samt at man kan høre hans hest ude på slotspladsen.

Christiane Hoppe blev også genstand for overtro som Den Hvide Dame, men i modsætning til Niels Hunderup blev hendes tilbagevenden betragtet som mere fredelig. Hendes tilstedeværelse på slottet var (og er) præget af ro og harmoni.

Både clairvoyante og almindelige mennesker har igennem tiden og i nutiden oplevet den åndelige aktivitet på Harridslevgaard.