STORKØKKENET 

Det autentiske storkøkken i stueetagen oser af stemning og historie med sine smukke hvælvinger og stengulv og har siden 1606 været køkken og borgerstue. Fra køkkenet er der også direkte adgang ned til ”fangekælderen”.

DEN GRØNNE SPISESTUE

Har slottets ældste vinduer og vinduesglas inklusiv de gamle forsatsvinduer, som falder smukt ind i de omkringværende paneler. Denne smukke spisestue fungerer i dag som møderum og frokoststue.

DEN RØDE STUE

I Den Røde Stue, hvor velourtapet står i smuk kontrast til det hvælvede stukloft kaldes tidligere for Fruestuen, hvor bl.a. Anne Lykke og kammerpige opholdt sig med deres baldyrerammer. Østre væg har tidligere indeholdt en dobbeltdør til skabet i Te-salonen, hvori der var en lem i gulvet, som første direkte ned i ”fangekælderen” og løngangen ad en hemmelig vindeltrappe.

VINTERSALEN

Et fantastisk rum, der gennem tiden har været, og fortsat er, ideelt til mindre selskaber. De gamle lædermøbler, store skabe med fine udskæringer og den stemningsfulde kamin, nænsomt renoveret i 1986, med sandstensornamenter skaber en særlig atmosfære.På den tunge træbjælke over kaminen har Nationalmuseet foretaget prøveafdækning af malingslagene, og man aner et kunstfærdigt mønster. Til højre for kaminen hænger to portrætter af Prins Christian (søn af Christian 4.) og hans gemalinde prinsesse Magdalena Sibylla. Et diskret nik til fortiden, der minder os om rummets og stedets historie.

RIDDERSALEN

Er med sine 400 kvm i hele slottets længde og bredde den største privatejede riddersal i Danmark. Under Laurids Ulfeldts ejertid i 1656 besøgte Frederik 3. (1609-1670) Harridslevgaard og slottets riddersal er efterfølgende blev kaldt Kongesalen for at bevare mindet om det kongelige besøg.

Nordgavlens kamin er reetableret under den sidste større restaurering, som blev foretaget pa stedet i 1985-98. De store, brede træplanker af pommersk fyr er specielt importeret for at yde salen det format, den fortjener, og blev ligeledes foretaget i perioden 1985-98.

DET BLÅ VÆRELSE

Dette charmerende værelse med sine blåmalede vægge er restaureret i 1998, og er udstyret med smukke håndskårne paneler fra 1600-tallet, som er blevet bemalet (marmoreret) af en konservator. Rummet, som befinder sig i samme niveau som Riddersalen, blev tidligere anvendt som hvilested for trætte riddere, som havde fået for meget vin og fynsk øl.

HERRESTUEN

Et rum der gennem tiden har været centrum for store møder og beslutninger. Her modtoges bl.a. officielle statslige gæster, som var rejst langvejs fra med vigtig information. 
Værd at bemærket er også rummets 2,5 meter høje brændeovn, der tidligere fungerede som en vigtig varmekilde og stadig står som et smukt symbol på fortiden.